D & DS fra 1955 til 1975

Citroen DS blev vist første gang på Paris Motor Show (Mondial de l’Automobile) i oktober 1955

Forestil dig at den stod blandt de gamle Traction Avant modeller, Peugeot 403, Renault Fregate og Simca Ariane. Det er i den sammenhæng vi skal forestille os at Citroen DS trak bilverdenen skrigende ind i moderniteten.

I 1957 skrev Roland Barthes: "Jeg tror, at bilen nu er tæt på at være en ækvivalent til gamle gotiske katedraler: Derved mener jeg, alle store skabelser har en epoke, skabt og realiseret lidenskabeligt af ukendte kunstnere, bruges på grund af image, og ikke kun for sin anvendelse, af en hel befolkning, der ser det som et symbolsk magisk objekt. Den nye Citroën faldt åbenbart ned til os fra himlen, idet den fremstår som et suverænt og uforligneligt objekt. Man må ikke glemme, at objektet er det bedst mulige sendebud fra det overnaturlige: i et objekt, er der både en tydelig perfektion og et fravær af oprindelse, en helhed og et skinnende objekt, en transformation af liv i den fysiske [...] og for at opsummere, en stilhed, som hører til i rækken af vidundere. DS - The Déesse. (Gudinde) har alle disse egenskaber [...] som et objekt, der har sænket sig til os fra et andet univers, til at fodre vores fascination af det moderne i det nittende århundrede, såvel som vores fascination af science fiction: DS er først og fremmest en ny Nautilus.

Men lad os vende tilbage til 1955. Ingen ventede DS, der opfattes som en slags rumskib, skabt af de tre genier: André Lefebvre, der stod for den tekniske udformning, Flamino Bertoni der stod for design og Paul Mages der stod bag bilens sofistikerede hydrauliske system. De kom alle tre fra 2 CV projektet som blev kaldt TPV - projektet ("Très Petit Voiture" eller meget lille bil). DS var slutresultatet af VGD projektet ("Voiture de Grande Diffusion" eller bil beregnet til masseproduktion), og skulle erstatte de populære Traction 11CV og 15-6 modeller. Med et faldende salg af Traction, og frygt for at miste markedsandele, blev den DS præsentationen hastet igennem af bestyrelsen. Det var med risiko for at kunderne skulle opdage at den viste DS var en ufærdig prototype. Dette blev ikke tilfældet da Citroen i løbet af udstillingens første time solgte 749 biler, da dagen var omme havde kunder der stod i kø underskrevet forhåndsordrer på 12.000 bestillinger på den nye model. Da ugen var slut var ordrebogen på 84.000 biler. Bilen var i produktion i tyve år fra oktober 1955 til april 1975 og der blev produceret og solgt ialt 1.456.115 styk.

Citroen DS er ligesom sin forgænger Traction Avant, anerkendt som en af de mest markante og indflydelsesrige designs i automobilets historie. Bilen har været udstillet på Triennalen i Milano (1957) og på New Yorks Museum of Modern Art (1966). Bilen rangerer som et 'design ikon'.

Citroen DS hydropneumatiske affjedring, udviklet af Paul Mages giver stadig den mest behagelige kørsel, sammenlignet med enhver anden bil. At køre Citroen DS er ligesom at køre på et flyvende tæppe.

Bilens karrosseri er designet af skulptøren og kunstneren Flaminio Bertoni og designet var særdeles opsigtsvækkende i 1955 med helt nye formtanker og et iøjefaldende langt og lavt karrosseri. Bertonis assistent Robert Opron skabte de seneste ændringer på modellen i produktion fra 1967 til 1974. (De dobbelte forlygter bag glas, hvor fjernlyset følger forhjulenes bevægelse, udviklet af Mages) Opron er designeren bag model GS og DS efterfølgeren CX.

ID19 fulgte DS19’s eksempel i at bruge et sigende navn. Mens "DS" på fransk udtales som "Déesse" (gudinde), udtales "ID" som "Idee" (idé).

Materialevalget var specielt. Sæderne var betrukket med de nye nylon stoffer, instrumentbordets overdel var af plastik og taget af glasfiber. Taget var i de første produktionsår ikke lakeret. Bagruden var ligeledes af plast de første år blev senere erstattet af en glasrude som i andre biler. Bagagerumsklappen og kølerhjælmen er af vægtbesparende aluminium og skal derfor åbnes og lukkes forsigtigt.

Der blev arbejdet på karrosseriformen allerede i 1948. Citroen udviklede en chassisramme og beklædte den med pressede stålprofiler.

Motoren blev en stor udfordring, da ønsket var at den skulle ligge så langt fremme som overhovedet muligt og så skulle den helst ikke veje alt for meget. Prototypen var med 6 cylindre, egentligt med 3 sammenkoblede 2CV motorer, men effekten var for ringe og de bagerste cylindre kunne ikke komme af med varmen og blev derfor opgivet. Til sidst endte Citroen med at bruge den oprindelige 11CV motor fra Traction Avant, dog med et nyt topstykke. Designet var lagt fast og da der ikke var plads til motoren i motorrummet blev den derfor delvis rykket ind i kabinen. Der blev således plads til reservehjulet foran motoren.

Den første motor er på 1.911ccm med 3 hovedlejer og har en ydelse på 70,5HK ved 4.500 o/min. Bilens topfart er på 140 km/t og den kører gennemsnitligt 10 km/l.

Desuden var bilen, som traditionelt hos Citroën, fyldt med nytænkende teknik – f.eks. kunne skærmene ligesom på 2CV’en let monteres og afmonteres. Tanken var at kunden således skulle have mulighed for at bestille en færdiglakeret skærm, dør, for eller bagklap direkte fra fabrikken og selv skifte den. Det blev dog ikke nogen særlig succes, da selv små afvigelser i lakblandingerne skabte utilfredse kunder.

DS 19 er den første serieproducerede bil med skivebremser. Det var inspireret af Jaguar XK som anvendte skivebremser på de biler de havde med i racerløb. Citroen udviklede selv de hydrauliske skivebremser og monterede dem umiddelbart inde ved gearkassen. Den affjedrede vægt ved forhjulene er således relativ lav.

Særlige funktioner omfatter; Justerbar kørehøjde beregnet til vanskeligt terræn. Mulighed for at skifte hjul uden at bruge donkraft. DS’en har en automatisk hydraulisk styret kobling. DS’en har hydraulisk servostyring. Fra September 1967 ligeledes forlygter der kan "se" om hjørner!

Skulle det nogensinde blive nødvendigt kan en ID og DS køre på tre hjul. Stivheden i konstruktionen, med "deformationszoner" for og bag, og dens enorme bremsekraft sammen med de gode all-round køreegenskaber betyder, at Citroen DS stadig er en af de sikreste biler på vejen.

Citroen udviklede senere hen ID modellen som var en ”skrabet” version af DS’en uden automatisk kobling og servostyring som dog kunne tilkøbes, til gengæld var den stadig med hydrauliske servo skivebremser og hydropneumatisk affjedring. Den blev præsenteret på parisersaloonen i 1956.

Bilen blev produceret i en stationcar version kaldet Break, præsenteret i 1958. En særlig lang version kaldet DS 19 Prestige som var tiltænkt forretningsfolk og ministre blev produceret fra 1959-1975 i 94.044 eksemplarer.

Desuden blev der af Henri Chapron bygget 1.325 cabriolet versioner af ID’en og DS’en fra 1960-1973 efter design af Bertoni. 289 af bilerne blev bygget efter Henri Chapron’s eget design, som tog udgangspunkt i ID st.car modellen.

I 1965 kom DS 21 på markedet, en kraftigere bil med en 2.175ccm motor der ydede 109HK v/5.500 omdrej/min. Bilen blev markedsført i 4 udstyrsmodeller, ”Saloon”, ”Pallas", "Prestige" og "Cabriolet".

I september 1969 blev produktionen af ID 19 indstillet efter en produktion på 491.434 eksemplarer og i stedet præsenterede man Dsuper med en 1985cc motor og 103HK – den kunne køre 165 km/t og en lidt mindre motorversion med 91HK, som dog klarede 160 km/t – men til gengæld kørte 9,6 km/l.

I 1970 fik DS 21 en 5-trins gearkasse og i 1973 kom den store DS 23 med 2.347ccm motor og 124HK, eller med indsprøjtning og 130HK.

DS 21 nåede at blive produceret i 41.805 eksemplarer og frem til 1975 blev DS 23 produceret i 48.464 eksemplarer.

Præsident (1959-1969) de Gaulle og frue samt Brigitte Bardot og Gina Lollobrigida, to af de populære skuespillerinder i Europa i 1950 og 60erne.