Flaminio Bertoni var en af det 20. århundredes mest begavede industrielle designere, han havde ansvar for udformningen af Citroen bilernes karosseri. Stilmæssigt meget forskellige varianter - som den elegante Traction Avant, den yderst funktionelle 2 CV og den dragende DS 19.

DS - gudinden - har alle de funktioner som et af disse objekter fra et andet univers, der leverer brændstof til neomania fra det attende århundrede, og fra vores egen science fiction. Udtalte forfatteren Roland Barthes om bilen.

DS19 tiltrak tilbedende skarer fra det øjeblik, den blev afsløret første gang på 1955 Paris Motor Show. Bilen "gudinden" var et produkt af mange års forskning og udvikling. Citroëns ekstraordinære begavede team af ingeniører ledet af den tidligere Grand Prix mester André Lefebvre og Citroens italienske chefdesigner - Flaminio Bertoni.

Bertoni er født i Masnago, en lille by i Como regionen i det nordlige Italien, Bertoni blev optaget af bil design ved et uheld, da han, efter sin fars død i 1918, blev tvunget til at forlade teknisk skole for at tjene til livets ophold for at forsørge sin familie. Han fandt et job som snedkerlærling hos Carrozzeria Macchi, en bilproducent i den nærliggende by Varese. Bertoni var dygtig til at tegne og det gav ham et job i Macchi’s udviklingsafdeling, i sin fritid, studerede han til skulptør. I 1924 var han chefdesigner hos Macchi, men fem år senere, trådte han tilbage efter en række uoverensstemmelser med ledelsen og oprettede sit eget atelier, hvor han mod udvirkede sin store passion som skulptør.

Bertonis atelier blomstrede frem i 1931, han blev forelsket i Giovanna Barcella, en ung kvinde, som hans mor afviste. Moderen ønskede, at Bertoni skulle gifte sig med sin kusine i stedet. Da moderen forbød ham fra at gifte sig med Giovanna reagerede Bertoni ved at lukke sit atelier i Varese og flytte til Paris med Giovanna, hvor de blev gift. I April måned samme år blev deres søn, Leonardo, født og to dage senere fik Flaminio Bertoni tilbudt et job hos Citroën.

I starten af 1930'erne var Citroën kendt som verdens mest innovative bilproducent med et udpræget engagement i forskning og udvikling. Virksomhedens vinkelformede logo prægede alle de produkter der var designet af grundlæggeren André Citroën, der, kort efter Bertoni ankomst, brugte hele sin personlige formue i udviklingen af virksomhedens næste nye model, Traction Avant, en banebrydende forhjulstrukket personbil.

Andre producenter producerede allerede biler med forhjulstræk, men med motorer så store, at der var for lidt plads til passagerer. En ny ansat i Citroëns ingeniør team, André Lefebvre, havde udviklet et design, der gik langt i retning af at løse dette problem. Mens han afsluttede denne udvikling, blev Bertoni bedt om at udvikle et karosseri helt i metal hvilket ville gøre bilen lettere end samtidens køretøjer der delvist var af træ. Sammen med Lefebvre, producerede han en bil, hvor vægten var jævnt fordelt og luften strømmede frit omkring karossen for at mindske luftmodstanden og dermed øge bilens tophastighed. Den sidste udvikling var formen af køretøjet, dets "Linier", som Bertoni efter sigende har skabt på en enkelt nat ved at støbe en model af modellervoks i stedet for en traditionel skitse.

Hyldet som en stor triumf, da Traction Avant blev lanceret i 1934. Den blev beskrevet af en kritiker som: "så nyt, så fed, så fuld af originale ideer".

Udvikling af Traction Avant var så dyr, at det drænede Citroën økonomisk og måneder efter lanceringen, blev virksomheden overtaget af dækproducent Michelin. Heldigvis for Bertoni og Lefebvre, var det Pierre Jules Boulanger der blev direktør. Boulanger fra Michelin, der tog ledelsen og fortsatte driften af selskabet efter André Citroën død i 1935, var mester i innovation. Hans første projekt var at igangsætte udviklingen af en Tres Petite Voiture, "meget lille bil" TPV, som han forestillede sig som Citroëns svar på Volkswagens bedst sælgende model Beetle.

Boulanger ville have en bil, der kunne transportere fire mennesker og halvtreds kilo kartofler på op til 60 kilometer i timen. Bertoni var igen ansvarlig for karosseridesignet. Han udviklede den helt anderledes end den overdådige Traction Avant med sine yppige kurver.

TPV’en, som Citroën planlagde at afsløre på 1939 Paris Motor Show, var inspireret af den kantede æstetik ”Modernisme” og af fly, hvorfra Lefebvre havde lånt mange af de tekniske nyskabelser til bilen.

Bertoni var optaget af andre udviklinger, selvom han var ansat hos Citroën, arbejdede han stadig for andre producenter, bl.a. Carrozzeria Baroffio, som han designede en bus for med motoren placeret over kabinen. Han fortsatte også som skulptør, og han udstillede bredt. Dette efterlod ham med så lidt tid til sin familie, at Giovanna i 1936 tog sønnen Leonardo med tilbage til Italien, mens Bertoni forblev i Paris.

Da Anden Verdenskrig brød ud suspenderede Citroën sine planer om at lancere en TPV, de var bange for, at tyskerne ville opdage den nye udvikling, i hemmelighed begravede de seks prototype biler og gemte alle planer, skitser og produktionsgrundlag. Efter at Italien gik ind i krigen som en tysk allieret, blev Bertoni anholdt som en "fjende af Frankrig". Han blev befriet af tyskerne, men tilbragte resten af krigen i pendulfart mellem Frankrig og Italien. Bertoni kom ud for en motorcykel ulykke, der resulterede i at hans ene ben blev tre centimeter kortere end den andet, resten af sit liv.

Efter krigen kom Bertoni tilbage til Citroën for at forberede den forsinkede lancering af TPV, der blev forevist i 1948 - som 2 CV - på Paris Motor Show. Lys og rummelig med forhjulstræk og fleksibel affjedring, blev 2 CV rost for sine funktionelle egenskaber, men publikum var mindre henrykte over de kantede linjer. Indledende ordretilgang var langsom, men i løbet af de næste fyrre år, fremstillede Citroën mere end 5 millioner 2 CV'er.

Bertoni og Lefebvre arbejdede allerede hårdt på DS 19, efterfølgeren til den Traction Avant, som Boulanger udråbte som: "verdens bedste, smukkeste, mest komfortable og mest avancerede bil".

Funktionelt var DS år forud for enhver anden bil i samtiden med en række nyskabelser: fra den radikalt nye hydro-pneumatisk affjedring og to-kreds bremsesystemer, til en overflod af menneskeskabte materialer, som Lefebvre der udmærkede sig som at være den første franskmand der gik med en nylon skjorte. Han havde insisteret på at bruge nylon i det nye design. Igen bestemte han og Bertoni sammen, at deres bil skulle være smuk.

Da Lefebvre bad om en enkelt eger rat, designede Bertoni en jævn, sanselig kurve.

Hans instrumentbræt bestod af tre kurver med instrumenter der vinkler ned og et handskerum, som udnyttede halvdelen af den plads der var til rådighed. De elegante linier i DS kombineret med moderniteten i 2 CV sammen med Traction Avant gav Citroen velstand.

DS 19 var hovedattraktionen på Paris Motor Show i 1955. Magasinet Paris-Match satte DS’en på forsiden med filmstjernen Gina Lollobrigida ved rattet. Da DS 19 blev udstillet på Triennalen i Milano i 1957 blev den hævet op på en pylon for at vise skønheden i silhuet.

Tegninger samt skulpturer vinder præmier på det internationale Free Art Show i Paris, Bertoni interesserede sig nu også for arkitektur. I 1956 opfandt han et nyt system til typehusbygning, som blev sat i drift i den amerikanske by St. Louis, hvor 1.000 huse blev bygget i 100 dage.

DS 19 vil altid være hans - og Lefebvres - mesterværk som en bemærkelsesværdig fusion af form og funktion.

Plaget af dårligt helbred, blev Lefebvre tvunget til at trække sig tilbage fra Citroën i 1957, medens Bertoni stadig designede sin sidste bil - Ami 6.

Den blev afsløret i 1961. Ami 6 matchede ikke 2 CV eller DS 19 i form, funktion og innovation, men Bertoni’s specielle linjer - især den indad vendte bagrude - fik en afgørende indflydelse på bilernes udseende gennem 1960'erne.

Som en belønning for hans mange års arbejde i Frankrig, blev han udnævnt til Master of Arts and Letters (Maître ès arts et lettres) af den franske kulturminister André Malraux i 1961. Det følgende år vandt han endnu en skulpturpris på den internationale Free Art Show.

Efter sin død i 1964, blev Bertoni hyldet for sine bemærkelsesværdige talenter både som kunstner og en af det 20. århundredes største automobil designere.

DS19 1955

I 1937 begynder Bertoni at arbejde på et nyt bilprojekt. I 1940 skal den erstatte Traction Avant. Det er endnu ikke DS projektet, men en bil ved navn VDG (voiture à grande diffusion), dvs. bil i den store klasse, men krigen stopper projektet, der genovervejes i 1945.

I 1950 begynder en ny model at tage form i hans hoved: den HYPOPOTAME, men fem års studier og optimeringer er nødvendige for at udvikle mesterværket: den 6 Oktober 1955 på Salon de l'Automobile i Paris kan besøgende beundre Citroën DS 19 som ikke kun er en bil, så men et kunstværk. Det er en stor succes: i den første time får de mere end 750 ordrer på levering, ved slutningen af den første dag har Citroen 12.000 ordrer i bogen og flere end 80.000 ordrer før udstillingen er slut. DS ændres ikke væsentligt i sin form før i 1967. Da bliver front ændret ganske lidt for at introducere de forreste dobbelte lygter med drejefunktion og fælles ydre glasafdækning. Selvom Bertoni er død i 1964 foretages denne ændring ud fra et tidligere af hans projekter. I 1974, 20 år efter sin debut, afsluttes produktionen af Citroen DS ig ID.